Hvad indeholder plantebaseret mælk fra supermarkedet egentlig?

Du står foran mælkehylden i butikken. Foran dig har du en hel række pakker med plantebaseret mælk – smukke billeder af havre, mandler og soja. Ordene »naturlig« og »plantebaseret« giver en god fornemmelse af, at du træffer et bevidst valg.

Men hvad er der egentlig i den pakke?

Jeg begyndte at undersøge det, da jeg bemærkede, hvor anderledes færdigkøbt plantebaseret mælk smagte sammenlignet med den, jeg selv lavede.

Det, jeg opdagede, blev starten på Mylky – for at give folk muligheden for hurtigt at lave deres egen plantebaserede mælk, uden tilsætningsstoffer og uden unødvendigt affald fra emballage.

Den procentdel, du bør kende

Hvor meget af hovedingrediensen er der egentlig i plantebaseret mælk fra butikken?

Det ser omtrent sådan ud:

• Sojamælk: i gennemsnit 7 % soja
• Mandelmælk: i gennemsnit 4,5 % mandler
• Havre-, ris- og kokosmælk: ofte kun 2–3 %

Resten er hovedsageligt vand – suppleret med forskellige tilsætningsstoffer for at give den rette konsistens, smag og holdbarhed. Det forklarer, hvorfor smagen er så anderledes sammenlignet med hjemmelavet mælk.

Sukker – også i ”usødede” varianter

Mange bliver overraskede over havremælk. På emballagen står der ofte ”usødet”, og teknisk set er det korrekt – der er ikke tilsat sukker.

Men under fremstillingsprocessen omdannes stivelsen i havren til maltose, et sukker med et glykæmisk indeks på 105 (almindeligt sukker ligger på ca. 65).

Da maltose dannes naturligt, behøver det ikke angives som tilsat sukker. For dig, der vil holde øje med blodsukkeret – eller lever med diabetes – er det godt at vide.

Andre almindelige sukkerarter på ingredienslister:

• Rørsukker
• Dextrose
• Maltodextrin (GI 110)
• Glukose-fruktosesirup

Hvis en af disse står blandt de tre første ingredienser, er produktet i praksis sødet vand med smag.

Fortykningsmidler og stabilisatorer

Da mængden af hovedingrediensen er så lav, er der brug for fortykningsmidler og stabilisatorer for at give væsken den rette konsistens og udseende.

Xantangummi (E415)

Dette er et af de mest almindelige fortykningsmidler i plantebaseret mælk. Det fremstilles ved bakteriel fermentering af sukker og forhindrer, at vand og faste stoffer adskilles.

Allerede 0,1 % er nok til at øge viskositeten kraftigt. Stoffet (E415) er godkendt, men det er trods alt et industrielt tilsætningsstof – ikke noget, du normalt ville bruge derhjemme.

Karragenan (E407)

Udvindes af rødalger og har en mere kontroversiel baggrund.

Visse undersøgelser har knyttet karragenan til:

• Øget risiko for tarmbetændelse
• Øget gennemtrængelighed i tarmvæggen
• Forstyrrelser i tarmmikrobiomet
• Nedsat insulinfølsomhed hos visse personer

Den amerikanske FDA forbød karragenan i 2016 på grund af disse risici. I Europa er det stadig tilladt.

Lecitin (E322)

Et emulgator, der gør det muligt at blande vand og olie. Det kommer oftest fra soja eller solsikker. Solsikkelecitin foretrækkes (ingen risiko for GMO), men sojalecitin bruges oftere, da det er billigere.

Vegetabilske olier

Mange produkter indeholder solsikke- eller rapsolie for at skabe en cremet konsistens og skjule den lave mængde af hovedingrediensen.

Disse stærkt raffinerede olier er rige på omega-6-fedtsyrer, som i for store mængder kan fremme betændelse.

Holdbarhed og næringsværdi

For at opnå en holdbarhed på flere måneder opvarmes plantebaseret mælk i butikken til 135–150 °C (UHT-behandling).

Det giver lang holdbarhed – men påvirker også næringsværdien:

• Aminosyrer kan ødelægges gennem Maillard-reaktionen
• Varmefølsomme vitaminer forsvinder delvist
• Der kan dannes akrylamid – et stof, der mistænkes for at være kræftfremkaldende

Mælken kan holde sig i måneder, men næringsmæssigt bliver den fattigere.

En typisk ingrediensliste

Lad os kigge på en gennemsnitlig pakke mandelmælk:

1. Vand (95,5 %)
2. Mandler (2 %)
3. Sukker
4. Trikalciumfosfat (kalcium)
5. Solsikkeolie
6. Lecitin (E322)
7. Xanthangummi (E415)
8. Carrageenan (E407)
9. Vitaminer (B12, D2, riboflavin)
10. Salt

Hovedingrediensen – mandler – udgør altså kun en brøkdel af indholdet. Resten er vand, olie og tilsætningsstoffer for at opnå den rette konsistens, smag og holdbarhed.

Sådan vælger du bedre i butikken

Hvis du alligevel vil købe færdiglavet plantebaseret mælk – så hold øje med følgende:

Se efter:

• ”Usødet” på emballagen
• Kort ingrediensliste (helst maks. 5–7 ingredienser)
• Hovedingrediensen tidligt på listen
• Beriget med calcium og B12
• Ingen carrageenan (E407)

Undgå:

• Sukker blandt de tre første ingredienser
• Maltodextrin
• Lange lister med E-numre
• Uklare beskrivelser som ”vegetabilske olier”

Tip: kølet plantebaseret mælk (som står ved mejeriet) indeholder ofte færre tilsætningsstoffer end dem, der står ved stuetemperatur.

Derfor startede jeg Mylky

Da jeg først forstod, hvad der faktisk var i de færdigkøbte alternativer, ønskede jeg en bedre løsning. Jeg lavede min egen plantebaserede mælk i flere år – men det tog meget tid. Blødlægge nødder, blende, sile… vi taler om mindst en halv time hver gang.

Ud fra den erfaring blev ideen til Mylky født: at plantebaseret mælk skal være lige så nemt som at brygge kaffe.

Jeg vil gerne have, at man slipper for at si, slipper for fortykningsmidler, slipper for besvær – bare får frisk mælk på 60 sekunder, helt uden affald fra emballage.

Med hjemmelavet mælk får du:

• Selv bestemme andelen af hovedingrediensen (5–15 % i stedet for 2 %)
• Ingen kemiske tilsætningsstoffer
• Ingen skjulte sukkerarter
• Mindre plast og affald

Men husk:

• Du kan være nødt til at tilsætte calcium og vitaminer (findes som kosttilskud), da færdigkøbt mælk kan være beriget
• Frisk mælk holder sig 3–4 dage i køleskabet
• Det kræver en maskine

Det er en anden måde at tænke på – men du får fuld kontrol over, hvad du drikker.

Hovedbudskab

Plantebaseret mælk i butikken er optimeret til holdbarhed, pris og konsistens – ikke til næringsværdi eller enkelhed i ingredienserne.

Emballagerne med billeder af havre og mandler indeholder oftest kun 2–7 % af den faktiske råvare, blandet med vand, olie og tilsætningsstoffer.

Det er ikke farligt – men det er godt at være opmærksom på. Du har to valg:

• Køb plantebaseret mælk bevidst, og læs ingredienslisten.
• Eller lav den selv, og ved præcis, hvad du drikker.

Næste gang du står ved mælkehylden – vend emballagen. Læs. Og beslut derefter, hvad der passer dig bedst.