Sådan laver du selv plantebaseret mælk: Her er grunden til, at jeg aldrig mere køber mælk i kartoner

Jeg stod i butikken med en karton havremælk i hånden og læste ingredienslisten. Fjorten ingredienser til noget, der dybest set bare er havre og vand. Calciumphosphat, fortykningsmiddel, dinatriumphosphat... ting, jeg knap nok kan udtale, endsige ved, hvad de gør i min krop.

Så tænkte jeg: Det må da kunne gøres mere enkelt?

Så jeg begyndte at lave plantebaseret mælk i hånden. Blender, sigte, færdig. Det fungerede fint – indtil den endeløse sigtning begyndte at irritere mig. Den frustration var i sidste ende grunden til, at jeg skabte Mylky – et apparat, der tager sig af hele processen, fra råvarer til mælk, uden alt det besvær.

Af hensyn til gennemsigtigheden vil jeg gerne sige, at jeg skriver denne blog for Mylky. Men jeg vil også give et ærligt billede af, hvordan det er at gøre det manuelt – for det fungerer faktisk også godt. For mig handler det om at lave mælken selv, ikke nødvendigvis om hvordan man gør det.

Hvad er der egentlig i de pakker?

De fjorten ingredienser er der af en grund. Uåbnede pakker skal trods alt forblive stabile i måneder ved stuetemperatur. Derfor er der brug for stabilisatorer, emulgatorer og konserveringsmidler.

Er det farligt? Nej, ikke nødvendigvis. Disse stoffer er ikke skadelige – men de er heller ikke nødvendige, hvis man selv laver frisk mælk og drikker den inden for et par dage.

Det mærkelige er, at man betaler omkring 3 pund for en liter, der består af 90 % vand og kun 10 % havre. Resten af prisen går til emballage, logistik – og alle de kemikalier, der får vandet til at holde sig i flere måneder.

Derfor laver jeg den selv nu

Okay, det vigtigste spørgsmål: hvorfor skulle du ønske at lave din egen mælk? Jeg vil ikke sige, at du skal, men her er grundene til, at jeg ikke kan undvære det længere.

Grund 1: Du ved præcis, hvad der er i den

En karton havremælk: fjorten ingredienser. Hjemmelavet havremælk: havre, vand, måske en knivspids salt. Det er forskellen.

Ingen stabilisatorer, ingen emulgatorer, ingen ingredienser, du er usikker på. Bare det grundlæggende. Hvis du virkelig vil vide, hvad du indtager, er det eneste valg at lave det selv.

Jeg synes ikke, de tilsatte ingredienser nødvendigvis er skræmmende. De er der af en grund – holdbarhed, konsistens, for at forhindre, at det skiller. Men jeg kan godt lide at vide, hvad jeg drikker. Og når jeg laver det selv, behøver jeg ikke spekulere over det. Havre, vand, færdig. Enklere bliver det ikke.

Plus: hvis du har allergier, intolerancer eller generelt er følsom, ved du med sikkerhed, at der ikke er noget i mælken, der ikke burde eller ikke må være der. Du behøver ikke at gruble over det med småt, såsom advarsler om, at produktet ›kan indeholde spor af‹. Du bestemmer selv, hvad der skal i.

Grund 2: Det smager simpelthen bedre

Frisklavet plantebaseret mælk smager anderledes end den slags, der kommer i en karton. Renere, klarere, uden den vage ›karton‹-smag. Forskellen kan sammenlignes med friskpresset appelsinjuice kontra juice fra en karton eller flaske.

Havremælk fra butikken har ofte en let kartonagtig eftersmag. Den er ikke stærk, men når du først har smagt frisk havremælk, vil du bemærke den. Frisk havremælk smager af, ja, havre. Let sød, kornagtig, fyldig. Ingen eftersmag af kemikalier eller emballage.

Smagen kan variere afhængigt af, hvordan du laver den – nogle gange lidt mere flydende, andre gange mere cremet. Det er helt forventeligt. For mig er det ikke en ulempe. Det føles faktisk mere ›autentisk‹ på den måde.

Årsag 3: Meget billigere

Et kilo havre koster omkring 3 dollars og giver cirka 10 liter mælk. De samme 10 liter i kartoner koster mellem 22 og 40 dollars. Det er en stor forskel.

Lad os regne lidt på det. Lad os sige, at du drikker en kop kaffe med en generøs skvæt mælk hver dag samt en smoothie med plantebaseret mælk. Det løber hurtigt op i en liter om dagen. Det er 30 liter om måneden. I kartoner betaler du mellem 66 og 120 dollars for det. Hjemmelavet havremælk koster 9 dollars for havregrynene. Forskellen er betydelig.

Hvis du drikker omkring tre til fire liter om ugen, begynder det at blive rigtig interessant. Drikker du mindre end det? Så er det måske ikke umagen værd, da du kun sparer et par dusin pund om måneden. Men ved daglig brug mærkes forskellen hurtigt.

Og jeg taler ikke om nødder. Mandelmælk og cashewmælk er dyrere at lave selv end havre, men stadig billigere end de barista-varianter til 4,50 dollar pr. liter.

Årsag 4: Mindre emballageaffald

En pose havre eller nødder kontra snesevis af papkartoner om året. Kartonerne hober sig op..

Hvis du drikker fire liter om ugen – ikke engang så meget – er det over 200 kartoner om året. To hundrede papkasser, der skal sorteres og genbruges. Når du laver det selv, er det måske 20 poser havregryn om året. Forskellen er enorm.

Jeg er ikke typen, der bringer miljøargumenter på banen i alt, men her er det svært at ignorere fakta: færre emballager betyder mindre affald. Hvis du synes, det er vigtigt, må du selv bestemme. For mig er dette en dejlig, praktisk bivirkning, men ikke hovedårsagen.

Årsag 5: Eksperimenter med smag

Havremælk, mandelmælk, cashewmælk, kombinationer af baser – du kan gøre lige, hvad du vil. Dadler for sødme, kakao til chokolademælk, vanilje for eksklusivitet. Intet købt produkt giver dig den frihed.

Du kan også justere alt undervejs i fremstillingsprocessen. En smule vand, hvis det er for tykt, en ekstra daddel, hvis du vil have det sødere. Den kontrol har du aldrig med færdigvarer fra butikken.

For eksempel laver jeg havremælk med en daddel og en knivspids salt til min kaffe – cremet og med lige den rette sødme. Til smoothies laver jeg tynd mandelmælk uden tilsætningsstoffer. Og hvis jeg er i humør til chokolademælk, smider jeg lidt kakao og en daddel i sammen med cashewnødderne. Hver gang får jeg præcis det, jeg har lyst til i det øjeblik af dagen.

Den slags fleksibilitet får man ikke med færdigpakkede produkter. Man vælger blandt det, der står på hylden, og det er det. Når man laver det selv, bestemmer man kreativt, hvad man vil lave.

At lave plantebaseret mælk selv: to metoder

Nu hvor du kender de gode grunde til, at du måske vil lave din egen mælk, er spørgsmålet: hvordan gør man det? Der er to metoder: enten den klassiske manuelle metode eller ved hjælp af et apparat som Mylky. Begge metoder fungerer, men den største forskel ligger i, hvor nemt du vil have, at processen skal være.

Manuelt (den klassiske metode)

Det var sådan, jeg startede. Du skal bruge en blender og en nøddemælkepose eller en fin sigte. Det er alt.

Du kommer nødder eller havre i blenderen, hælder vand i, blender indtil det er glat, og sigtes derefter. I teorien er det simpelt. I praksis er sigtningen virkelig kedelig. Du skal virkelig klemme og presse hårdt for at få al mælken ud, og der er altid en masse tilbage, som du skal opbevare et sted eller smide væk.

Det tager omkring 10 til 15 minutter, plus oprydning. Og resultaterne varierer. Nogle gange får man helt glat mælk, andre gange er der stadig klumper tilbage.

Fordele:

• Ingen ekstra investering, hvis du allerede har en blender
• Godt til at afprøve, om hjemmelavet overhovedet er noget for dig
• Du har mest kontrol over processen

Ulemper

• Det er virkelig hårdt arbejde at sile
• Ujævne resultater
• Masser af rester (hvad gør man med dem?)
• Oprydningen tager tid
• Svært at holde ved

Lad mig være ærlig. Jeg gjorde det i cirka tre uger. Så havde jeg fået nok. Jeg bliver træt bare ved at tænke på, hvordan jeg hver gang skulle presse den der nøddemælkepose over vasken med hænderne fulde af våd pulp og derefter rydde det hele op! Jo, det virkede, men jeg holdt op med det, fordi det var for besværligt og kræsne...

Med Mylky (grunden til, at jeg skabte Mylky)

Frustrationen over at skulle sile var netop grunden til, at jeg skabte Mylky. Jeg ville bare have frisk plantebaseret mælk uden besværet. Bare blend og sil i en maskine, der gør det hele for dig.

Du smider ingredienserne i, trykker på start, og et minut senere har du mælk. Maskinen filtrerer, mens den blender, så du behøver ikke længere at sile manuelt.

Resultatet er ensartet. Det samme hver gang. For mig var det vigtigt, fordi jeg gerne ville kunne holde fast i rutinen – og den ensartethed gør det nemmere.

Fordele:

• Ingen besvær med at si
• Klar på et øjeblik (1 minut)
• Ensartede resultater
• Meget nemmere at holde fast i
• Mindre rod

Ulemper:

• Købsprisen er noget, man skal overveje – jeg vil ikke lade som om, at det ikke kan være en barriere
• Endnu et køkkenredskab
• Hvis du drikker mindre end 3 liter om ugen, kan det måske være lidt overkill

Hvem er Mylky velegnet til?

• Hvis du bruger plantebaseret mælk dagligt – som en ren drik, i din kaffe, i grød, til bagning eller noget andet
• Hvis du virkelig vil holde fast i det – ikke bare prøve det i tre uger og så give op.
• Hvis du er træt af at si manuelt
• Hvis forudsigelige resultater er vigtige for dig

Er dette noget for dig?

Lad os være ærlige, Mylky er ikke for alle.

Det er IKKE noget for dig, hvis:

• Du kun drikker plantebaseret mælk lejlighedsvis (i hvilket tilfælde en karton simpelthen er mere praktisk)
• Lang holdbarhed er vigtig (frisk mælk holder 3–4 dage)
• Du ikke vil have ekstra arbejde om morgenen
• Dit budget er meget stramt, og du er allerede tilfreds med kartoner

Det ER noget for dig, hvis:

• Du bruger plantebaseret mælk dagligt
• Du vil vide præcis, hvad du drikker
• Du er parat til at bruge 1 til 15 minutter på det (afhængigt af hvordan du gør det)
• Du vil reducere affald
• Den friske smag tiltaler dig
• Du kan lide tanken om langsigtede besparelser på din plantemælk

Min mening

Jeg køber ikke kartoner længere. Ikke fordi jeg føler mig moralsk overlegen, eller fordi alle bør gøre det, men simpelthen fordi jeg synes, at den friske smag af hjemmelavet mælk er bedre, og det er meget rart at vide, hvad der er i den.

Skal du også gøre det? Nej, selvfølgelig ikke. Hvis du synes, kartoner fra butikken fungerer godt for dig, er det fint. Virkelig. Men hvis du er nysgerrig efter at lave det selv, håber jeg, at min lille anmeldelse her har hjulpet dig med at beslutte, om det er noget for dig.

Mit råd: Prøv først at lave din egen mælk manuelt, hvis du har en blender. Køb en pose havregryn til 3 dollars, og se, om du overhovedet kan lide konceptet. Hvis det også frustrerer dig at si det, så kan Mylky være interessant. Hvis du synes, at den manuelle metode fungerer godt, kan du helt sikkert fortsætte med den.

Hvis du vil eksperimentere med smagsvarianter, kan du finde forskellige opskrifter på mylky.dk. Vi har alt fra klassisk havremælk til varianter med cashewnødder og dadler, mandler og vanilje og meget mere. Du får alt i nøjagtigt de rigtige proportioner for at opnå fantastiske resultater.

Uanset om du laver din mælk manuelt eller med Mylky, kan du være sikker på, at begge metoder fungerer. Det handler ikke om metoden – det handler om at vide, hvad du drikker, og at det smager godt. Resten er bare detaljer.